Error message

Deprecated function: implode(): Passing glue string after array is deprecated. Swap the parameters in drupal_get_feeds() (line 394 of /customers/4/b/0/hugogaarden.dk/httpd.www/includes/common.inc).

Vendepunkt-II-081117

Trump på lovens rand

 

De første sigtelser mod Trump-medarbejdere er langt farligere for Trump, end de umiddelbart viser. Han lever på lovens kant, ligesom han har været på kanten af mafia-miljøet som forretningsmand, og hans handelsminister har tætte forbindelser til Rusland.

 

08.11.2017

 

Hugo Gaarden

 

Efter at førende amerikanske og europæiske aviser har analyseret de første sigtelser mod præsident Donald Trumps tidligere medarbejdere, så står det nu klart, at hele affæren kan blive en trussel mod Trump og det amerikanske demokrati. Den særlige undersøger, Robert Mueller, demonstrerer, at han kender sin geschäft som tidligere FBI-chef. Hans sigtelser peger mod den russiske forbindelse, men foreløbig sker det kun indirekte. Åbenbart bevidst. Han går frem, skridt for skridt, mens nettet strammes om Trump.

 

  Sigtelserne mod Trumps kampagnechef, Paul Manafort, ”har intet med præsidentkampagnen at gøre,” sagde Trumps pressechef, Sarah Sanders, og dermed ville hun også sige, at de intet har med Rusland at gøre. Men det har de. Manafort har i 10 år siden 2006 arbejdet for den tidligere ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, der støttede den russiske præsident, Vladimir Putin, og som gik imod Ukraines medlemskab af EU og NATO. Det er samme Manafort, som Trump brugte som sin højre hånd for at vinde valgkampen.

 

 Manafort tjente en formue på at hjælpe Janukovitj, der beordrede sine specialstyrker til at skyde på demonstranterne på Maidan-pladsen i 2014. Over 100 blev dræbt. Da han flygtede og Rusland annekterede Krim, forblev Manafort som rådgiver for det parti, der førte Janukovitj’s linje videre. Manafort stod i 2016 også bag et forsøg på at udvande Republikanernes krav om at sende våben til Ukraine. I denne periode roste Trump Vladimir Putin, han gik ind for et stærkere samarbejde med Rusland, og han udtalte sig skeptisk om NATO. Ifølge Muellers sigtelse forsøgte Manafort samtidig at øve indflydelse på amerikansk politik.

 

 Sigtelsen drejer sig primært om hvidvask af penge med kendte gangster-metoder, om ikke at offentliggøre sine indtægter og om at skjule sit arbejde for udenlandske interesser. Det interessante er, at Mueller i detaljer borer sig ned i Manaforts arbejde for en Rusland-venlig regering, og at han kulegraver de finansielle forhold omkring Manafort. Det viser, hvad han vil gå efter omkring Trump.

  Trump sagde i sidste uge, at han dårligt nok kendte Manafort, da han blev kampagneleder, men som så meget andet er det løgn. De to blev introduceret for hinanden i 1979 af den berygtede New York-advokat, Roy Cohn, der var Trumps mentor, og som repræsenterede nogle af de største mafia-bosser i New York, herunder John Gotti og Antony ”Fat Tony” Salerno. Salernos byggefirma opførte mange af Trumps bygninger. Da Manafort etablerede sit lobby-firma i 1980, var Trump hans første klient! I 1992 blev John Gotti dømt i den hidtil største sag mod mafiaen. Dengang var Mueller chef for FBI.

 

  Sagt med andre ord: Mueller kender alle tricks i underverdenen og den grå zone i erhvervslivet. Derfor kan man være sikker på, at han også vil kulegraver Trumps finansielle forhold, herunder eventuel afhængighed af Rusland. Han vil utvivlsomt også kigge nærmere på svigersønnen, Jared Kushner, der har arbejdet sit byggefirma efter sin far, der blev fængslet i 2005 for skatteunddragelse og for at påvirke vidner.

 

  En sigtelse mod en underordnet udenrigsrådgiver, George Papadopoulos, er knyttet direkte til Rusland, og dermed har Mueller taget fat i to strenge: De finansielle relationer gennem mange år og eventuelle hemmelige kontakter til Rusland under valgkampen. Sigtelsen viser, at Papadopoulos på et møde i marts fortalte Trump og justitsminister Jeff Session om sine russiske kontakter og hans bestræbelser på at få et møde mellem Trump og Putin. Session advarede mod et møde, men både Session og Trump har løjet om mødet, for begge har sagt, at de ikke er bekendt med, at nogen har haft kontakt med russerne under valgkampen. Nu er der bevis for, at landets justitsminister lyver om en igangværende undersøgelse.

 

 Den tidligere sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, er i samme dilemma, men han har øjensynlig – som Papadopoulos - været meget samarbejdsvillig med Mueller, siger en tidligere rådgiver for Det hvide Hus til Financial Times. Det er kun toppen af isbjerge, vi har set.

 

  Trump kan forsøge at fyre Mueller, men mange tror, han snarere vil forsøge at gøre livet surt for Mueller, f.eks. ved at sværte ham gennem venlige medier som Rupert Murdoch’s aviser og tv-station Fox News.  Trump selv har langet ud efter Mueller og retssystemet, som han kalder en ”joke.” Han har i et radio-interview sagt, at han er ”meget frustreret over,” at han ikke kan bestemme over Justitsministeriet og FBI. Dermed er han imod den uafhængighed, som ligger i forfatningen.

 

  De seneste afsløringer om skattely, Paradise Papers, som europæiske og amerikanske medier har lagt frem, har bragt Trumps handelsminister, Wilbur Ross, i fedtefadet, fordi han har haft tætte forbindelser med en russisk rigmand, Gennadij Timtjenko, der er ven med Putin, og som er ramt af amerikanske sanktioner. Timtjenko er storaktionær i det gigantiske russiske energiselskab Sibur, som får fragtet enorme mængder gas til Vesten på skibe fra firmaet Navigator Holding, som Ross er medejer af.  

 

  Ross er også medejer af shippingfirmaet Diamond S, der sejler på Kina, og som har den kinesiske stat som medejer. Som en krølle på halen er Ross en af de største fortalere for en hård handelspolitisk linje over for Kina, ligesom hans gas-engagement med Rusland giver løftede øjenbryn i Tyskland, fordi Trump-regeringen med Ross i spidsen forsøger at spænde ben for gas-leverancer fra Rusland til Tyskland og for North Stream-ledningen gennem Østersøen. Handler gas-konflikten mon om personlige business interesser og ikke om politik?

 

  Paradise Papers viser, at flere af Trumps ministre og medarbejdere har investeret i skattely og har virksomhedsinteresser i Øst og Vest, og det sætter Trumps America-First politik i et mærkværdigt lys.

 

  Demokraterne forholder sig bemærkelsesværdigt tavse. De ser måske, at Trump er på vej ud ad rampen, og at det er klogest at vente på hans fald eller den helt store konfrontation om det amerikanske demokrati og retsvæsen. Men det er måske netop en sådan konfrontation, der er behov for – for at skabe en vending og for at genskabe tilliden til præsidentembedet og USA’s demokratiske institutioner. De seneste valgsejre for Demokraterne i Virginia og New Jersey indikerer, at Trump er havnet i et vendepunkt.