El biler

El-biler en trussel

mod tysk økonomi

Den tyske dieselskandale presser bilindustrien til at omstille sig til el-biler. Det vil gavne by-miljøet, men det svækker tysk og europæisk industri og dermed økonomien. Kan Europa håndtere denne udfordring, eller vil Kina køre løbet?

Hugo Gaarden

20.09.2017

Uden den tyske bilindustri er Tyskland en andenrangs industrination og økonomi. Det er bilindustrien, der holder Tyskland oppe, fordi industrien skaber 13 pct. af landets bruttoprodukt og har ansat 3 pct. af alle beskæftigede.

Men det ændres dramatisk med overgangen til el-biler, og det kan få dramatiske negative virksomheder for økonomien og for samfundsudviklingen. Derfor bliver omstillingen af den tyske bilindustri en af de største udfordringer for den nye tyske regering og efterfølgerne, men også for økonomien i Europa og i industrilandene.

Derfor bliver det vitalt, hvad Frankrig og Tyskland spiller ud med af ekstra stimuli for den europæiske økonomi, for det er gigantiske investeringer og omstillinger, der skal til for at tilpasse landene til digitaliserede el-biler og nye transportsystemer.

Det tyske økonomiske institut, Ifo, har lavet en alarmerende analyse af den tyske bilindustri ved år 2030. Industrien har i dag godt 900.000 arbejdspladser, men indførelsen af el-biler vil fjerne mindst et par hundrede tusinde arbejdspladser, snarere en halv million, forudser Ifo. Bilindustrien har i dag en omsætning på 407 milliarder euro, og to tredjedele ligger i bilfabrikkerne og leverandørerne.

Men ifølge rådgiverfirmaet Ronald Berger vil de i 2030 kun stå for en tredjedel af omsætningen, mens virksomheder, der står for den digitaliserede del af biltransporten vil stå for halvdelen. Den digitale del er f.eks. selvkørende biler, og den vil stå for 40 pct. af indtjeningen, forudser Roland Berger. Det bliver barske tider for BMW, VW og Mercedes. Ikke mindst Asiens storbyer vil få en voksende indflydelse på, hvilke biler og trafikformer, vi får – mere end fabrikkerne og bilisterne.

El-biler har markant færre dele end brændstofbiler, og de kræver mindre service. Det vil fjerne tusinder af underleverandører og mekanikerværksteder, selv om nogle digitaliserede firmaer vil få et gevaldigt boost. Endelig ændres trafikmønstret måske radikalt i kraft af teknologien og digitaliseringen. Virkning i erhvervslivet og samfundet bliver gennemgribende – som da computerne og internettet blev indført.

Tyske virksomheder forsker heftigt i el-biler, men de er langt bagefter kineserne og japanerne, hvad produktion og batterier angår. De har været optaget af at holde fast i benzin- og dieselbiler, men dieselskandalen tvinger dem til at skifte kurs, og det er de ikke forberedt på.

Forholdene er totalt anderledes hos den største konkurrent – Kina. I 2016 blev der solgt en halv million el- og hybrid-biler, mens der sammenlagt ikke engang kører 100.000 el-biler i Tyskland. Regeringen venter, at der vil være 5 millioner el-biler i 2020. Desuden har den kinesiske regering besluttet, at der fra og med næste år skal være kvoter for antallet af producerede og solgte el-biler – som led i en teknologisk oprustning, der skal give Kina en teknologisk førerposition i 2025 under programmet ”Made in China 2025.”

Inden ti år skal Kina ikke længere kun være en produktionshal for udenlandske virksomheder. Kina vil være selvforsynende med højteknologi i 2025, og præsident Xi Jinping har sagt, at videnskab og teknologi bliver den ”økonomisk vigtigste kampplads.” Kina vil ganske enkelt sidde på markedet for el-biler, som USA har siddet på bil-markedet, indtil tyskerne tog over.

Den helt afgørende kamp kommer til at ske om batterier – og hér er Tyskland slet ikke med. De afgørende spillere er i dag den japanske virksomhed Panasonic, den amerikanske bilfabrik Tesla og den kinesiske bil- og batterifabrik BYD. Desuden er en kinesisk batterifabrik, CATL, på vej op i et lynende tempo, og Goldman Sachs forudser, at CATL i 2020 vil være større end Teslas nye gigantfabrik i USA. Bloomberg forventer, at CATL vil have en tre gange så stor kapacitet som Tesla i 2020 og kan producere batterier til 5-6 millioner biler om året.

Eksperter vurderer, at batteriproduktionen bliver afgørende for, hvem der kommer til at sidde på bilproduktionen, og derfor er adgangen til de vigtigste råstoffer som lithium helt afgørende, og på dette felt har Kina været meget tidligt ud med opkøb af miner. Desuden er kinesiske virksomheder stærke i alt inden for digitalisering og mobilitet.

Men når det drejer sig om udenlandske selskabers adgang til Kinas teknologiverden, så er der ikke adgang. Ikke ét udenlandsk selskab har fået lov til at deltage i udviklingen af den kinesiske batteriproduktion. Det svarer til, at vestlige selskaber ikke får lov til at deltage i olieproduktionen.

Japan har sagt, at det ikke har råd til at tabe kampen om batterierne, efter at landet er sakket bagud med biler, tv, mobiltelefoner osv., men alt tyder på, at Japan får store vanskeligheder med et hamle op med Kina, og det bliver ikke lettere, efter at præsident Donald Trump har droppet Stillehavs-handelspagten TPP. Den vestlige verden har ganske enkelt ikke set, hvor grundlæggende erhvervslivet er ved at blive ændret, og hvilke geopolitiske konsekvenser, det får.

Det er grundlaget for fremtidens samfærdsel, det handler om, og hverken USA eller Europa har for alvor taget den kinesiske handske op. Der er dog én i Europa, der reagerer, nemlig den franske præsident, Emmauel Macron, der vil have massivt flere europæiske investeringer via en ny europæisk fond og ved at flerdoble EU-budgettet. Det er indsatser af den art, der er nødvendige, hvis Vesten vil have en chance for bare at følge med i det kinesiske tempo. Men vil EU-landene følge trop?

Et billede på Kinas målrettede satsning er, at Kina er ved at hyre 10.000 af de bedste hjerner i Vesten inden for højteknologi. Under den tyske valgkamp lå uddannelse og digitalisering langt nede på politikernes taleliste, mens håndteringen af indvandringen og sikkerheden lå i toppen. Det er en total fejlprioritering af de udfordringer Europa, står over for.

 Kina spæner foran den vestlige verden.